MIKROGRØNT BØGER

Bøger om Mikrogrønt · Microgreens

Mikrogrønt bøger som jeg kan anbefale til at opbygge din forståelse af dine små planter.
Du kan finde bøgerne på Amazon.co.uk.

AEROPONICS
The Complete Guide
Ferdinand H. Quiones

I denne bog finder du en grundig forklaring af aeroponisk dyrkning.

Bogen gennemgår, hvordan du dyrker salat, grøntsager og blomster indendørs uden medier eller gromåtter – 100% aeroponisk. Denne bog stemmer helt overens med de principper, jeg forklarer om at dyrke mikrogrønt i SpirePerlen. Hvor SpirePerlen er god til små mængder mikrogrønt, viser denne bog metoden til stordyrkning af aeroponiske grønt.

Bogens styrke er en grundig forklaring af de mange fordele ved aeroponisk dyrkning frem for hydroponisk dyrkning. Da du dyrker både spirer, kimplanter og mikrogrønt aeroponisk i SpirePerlen, finder jeg denne bog rigtig interessant.

Denne bog vender i øvrigt også de mange miljømæssige og pladsbesparende fordele ved aeroponisk dyrkning

Aeroponics The Complete Guide Ferdinand H Quinones MD
Hydroponics Beginners Gardening Guide Simon Hamilton

HYDROPONICS
BEGINNERS GARDENING GUIDE
SIMON HAMILTON

Denne bog forklarer hydroponik – planter dyrket i et form for medium som vermiculite, perlite, kokosfibre, stenuld, gromåtter m.m. Bogen forklarer ikke om aeroponik, men den er alligevel interessant for dig som hjemmedyrker.

Jeg lærer dig at dyrke dine planter helt uden medier eller måtter i SpirePerlen. Det er en nem metode for dyrkning i mindre skala, men stordyrkning af mikrogrønt kan gøre dig nysgerrig på at dyrke i forskellige medier. Det er denne bog god til. Den er specielt god til at forklare om gødning, pH og vandkvalitet – det var de tre emner, jeg personligt ønskede et dybdegående svar på, og det fik jeg i denne bog.

Bogen fortæller også om de forskellige sorter af grøntsager – udover spiresorter – som er egnet til hydroponisk kultur.

THE E-Z GUIDE
TO AEROPONICS, HYDROPONICS AND AQUAPONICS
BOB LONG

Denne bog forklarer udover aeroponik og hydroponik – se ovenstående titler – også aquaponik. Aquaponik er når du sætter fisk ind i ligningen med plantedyrkning. Metoden er ikke relevant for at dyrke en smule mikrogrønt, men det er sjovt at læse om planters evne til at indgå i en komplet cyklus.

Jeg læste bogen for mere dybtgående indsigt i planternes behov for gødning og lysspekter som kimplante versus mikrogrønt. Jeg fandt mine svar og kan anbefale bogen til ægte plante enthusiaster. Det er virkelig en bog, der ikke lader mange spørgsmål tilbage for en hjemmedyrker af mikrogrønt eller større grønt.

Bogen er specielt sjov for dig, som søger mere udfordring som hobbydyrker.

The E-Z Guide To Aeroponics, Hydroponics and Aquaponics af Bob Long

VIL DU BARE GERNE I GANG?

Du kan læse den nemme 9 trin guide til at dyrke mikrogrønt i SpirePerlen.
Metoden kræver kun spirefrø, 1 SpirePerle, vand, gødning, lys og 10 dage.