
1
AFMÅL MIKROGRØNT FRØ
Afmål en mængde frø, der passer til din SpirePerle. De tørre frø bør ligge i et lag og maksimalt fylde 2/3 af bakken – jf manual.

2
LÆG FRØENE I BLØD
Giv planterne en god start ved at lægge frøene i blød i rent, køligt vand i et rent glas. Du kan se iblødsætningstiden på hver frøpose.

3
KLARGØR SPIREPERLEN
Hvis din SpirePerle er ny, skal bakkerne først vaskes med en ren svamp og opvaskemiddel. Derpå er beholderen straks klar.

4
FORDEL MIKROGRØNT FRØ
Fordel dine gennemfugtede frø i SpirePerlen og sæt låget på. Låget er vigtigt, indtil planterne har fået blade.

5
PLACERING AF MIKRO
Placér SpirePerlen på et rent køkkenbord væk fra varm sol og varmekilder, som kan udtørre de sarte frø og spirer.

6
VAND DIT MIKROGRØNT
Dine planter lever af næringen i frøet i tiden op til de folder bladene ud. Derfor skal du kun skylle frø/spirer med vand de første 7 dage.

7
LYS TIL MIKROGRØNT
Dine planter kan først optage lys, når de har fået blade. Derfor behøver du først tænde vækstpæren efter dag 7 af dyrkningen.

8
TID TIL NÆRING
Efter dag 7 blander du gødning i den lille sprayflaske, skyller planterne som normalt og slutter med at spraye gødning på planterne.

9
HØST MIKROGRØNT
Fordi du har dyrket dine planter i SpirePerlen uden underlag kan du spise hele planten inkl rødderne. Skyl grundigt og spis det råt.




